Start jeres eget fodboldhold i Hasle Boldklub
Er I en gruppe venner med lyst til at spille fodbold, så er Hasle B klar til at hjælpe jer i gang. Klubben sørger for alt det praktiske – I skal bare møde op med engagement og spillelyst.
Hasle B er en frivillig forening, og I bliver medlemmer af klubben. I registreres via et link og bliver en del af det officielle DBU-system.
I spiller i Hasle Bs officielle spilledragt (blå-sort-blå), som klubben stiller til rådighed. Vi vil helst finde sponsorer sammen til nye sæt.
Holdet får adgang til bane, bolde, trøjer, træningsudstyr, medicintaske og omklædning. Klubben står for kridtning og kampklargøring.
Som medlemmer af en frivillig forening kan I blive bedt om at hjælpe til ved fælles aktiviteter – fx netopsætning eller baneklargøring.
I får adgang til klubhus med bordfodbold, dart og billige drikkevarer. Holdansvarlige får nøglebrik til faciliteter og ansvar for orden og oprydning.
Vi forventer fair play og respekt for klub, baner, udstyr, medspillere og modstandere. I bliver en del af et fællesskab – ikke bare et fodboldhold.
Alle spillere skal registreres i DBU’s system og følge reglerne – inkl. holdkort og resultatindberetning.
Banerne ejes af Aarhus Kommune, som kan aflyse aktiviteter ved dårlige forhold. Græssæsonen er april–oktober, resten foregår på kunstbane.
Vi hjælper jer godt i gang og afstemmer forventningerne, så vi får et godt samarbejde. Har I spørgsmål eller ønsker, så tager vi en snak.
📞 25 50 77 83
📧 clauschristian.pedersen@gmail.com

